skip to Main Content

Mistrivsel i din barndom, påvirker ofte dit kærlighedsliv som voksen, også selvom du på mange måder har skabt et velfungerende liv. Du savner muligvis mere nærvær, åbenhed og autencitet i jeres forhold og du har svært ved at tro på, at kærligheden kan vare ved.

Måske kan du genkende dig selv i nogle af disse udsagn:

  • Du er konfliktsky og overhører hellere dig selv end at gå ind i en konfrontation eller du søger konstant efter en anledning til at få luft for alle dine frustrationer.
  • Du synes, at det er svært at vise hvem du er og tør ikke vise din sårbarhed, så du gemmer dig bag en facade.
  • Hvis du en sjælden gang siger din mening, er du bange for at være for dominerende eller du ytrer hele tiden din holdning, da du føler, at du ved bedst.
  • Du føler, at du skal være på en bestemt måde og yde 500% for at blive respekteret.
  • Du har brug for meget kontrol og oplever tit, at du er den mest ansvarlige i forholdet.
  • Du lever dit liv igennem din partner og dit humør svinger i takt med den andens sindsstemning.
  • Du kan ikke mærke dine egne grænser og har svært ved at sige fra, hvilket gør at du ofte sætter dig selv i sidste række.
  • Du er en pleaser, som gør alt for at få kærlighed og opmærksom fra din partner eller du bliver kold og vender dig væk, når tingene føles svære, for at passe på dig selv.
  • Intimitet er udfordrende og du har svært ved at give dig hen.

 

Alle ovenstående udsagn passer på den jeg var, for 10 år siden, også selvom jeg på mange måder levede et godt liv. Men fordi jeg ikke kunne mærke mig selv og hvad jeg havde brug for, var det enormt svært for mig at finde min plads i et kærlighedsforhold til et andet menneske.

Det første skridt til at få det bedre kom, da jeg begyndte at fortælle om de svære ting. Det hjalp at få luft, samtidig med at jeg fandt ud af, at jeg ikke længere behøvede at skamme mig.

Min kæreste, som jeg i dag er gift med, så ikke ned på mig. Sikke en lettelse! Og i takt med at jeg åbnede op, hjalp det ham til en bedre forståelse af mig og de ting jeg sloges med.

Jeg ved, det er muligt at gøre sig fri af fortiden og skabe en tillidsfuld og respektfuld relation til ens partner.

Jeg har selv gået vejen og er stadig sammen med ham, som jeg for 16 år siden blev kærester med, hvor jeg på mange måder var et helt andet menneske, end den jeg er i dag.

Jeg vil derfor være meget taknemmelig for, at hjælpe dig på vej, så du også kan skabe et mere autentisk og nærende forhold, til den du elsker.

Vi er alle forskellige. Derfor har jeg udviklet forskellige produkter, som vil give dig hjælp og inspiration.

 

Gratis inspiration

Online foredrag

Få mit gratis online foredrag ’Derfor føles kærligheden svær’ og bliv samtidig tilmeldt min inspirationsmail, hvor du flere gange om ugen modtager kærlige vibes, så du hele tiden får støtte og input til at passe på dig selv og dermed også dit parforhold. Det koster dig kun din email-adresse og du kan naturligvis altid afmelde dig listen igen.

  • Ja tak, jeg vil gerne modtage den gratis inspiration: Tilmeld her

 Blog-indlæg

I mine blog-indlæg deler jeg erfaringer og refleksioner over hvordan en fortid med mistrivsel, påvirker ens relationer som voksen.

 

Video-blogs

I mine videoer fortæller jeg om, hvordan jeg til stadighed bruger min fortid til at udvikle mig og fjerne blokeringer og modstand, så jeg finder endnu mere hjem i mig selv og derved også kan skabe mere nærende relationer til andre.

 

Mentor forløb

At blive set udefra og få hjælp til at ’se skoven for bare træer’, er ofte essentielt for at kunne komme videre. Jeg møder dig, der hvor du er og guider dig til hvad vej du skal gå, for at få et kærligere parforhold.

Back To Top