24 91 72 83


 

 

Det er naturligt, hvis denne krise vi befinder os i lige nu, i endnu højere grad stresser dig,
som er voksent barn af en alkoholiker.


For du var i forvejen på overarbejde med at sørge for, ordne, tage ansvar og have kontrol med tingene.


Din tid var allerede fyldt op med at passe på de andre, være pligtopfyldende og hele tiden være på forkant med alting
og i denne anderledes tid, trækkes der netop ekstra meget på disse egenskaber hos dig.


Samtidig er krisen uundgåeligt i gang med at afstedkomme massive forandringer, på både det personlige-, familiære- og arbejdsmæssige plan.

Systemer, normer, arbejdsformer og leveregler bryder sammen og intet er, som det plejer.


For at kunne være i disse store transformationer på den mest hensigtsmæssige måde,
er det afgørende, at vi er i tillid til at alt nok skal gå, at vi passer på os selv, at vi rækker ud efter hjælp,
og finder kreativiteten frem, for at finde nye løsninger til en forandret virkelighed.

 

Dette ligger dog langt væk, for os der voksede op med forældre der drak, da vi netop lærte det modsatte som børn.
 
  • Vi lærte, at vi ikke kunne stole på andre, på livet og på os selv, grundet de gentagne svigt vi oplevede, så de fleste af os bærer dybe spor af mistillid og al forandring og uforudsigelighed skaber stor frygt og stress.
 
  • Vi lærte, at vi for alt i verden, skulle overhøre os selv, fordi det vigtigste var, at være der for de andre og sørge for deres behov.
 
  • Vi lærte, at vi ikke skulle belemre andre med vores problemer, da det eskalerede konflikterne, så derfor føles det grænseoverskridende for os at bede om hjælp.
 
  • Vi lærte at være i kontrol og navigere efter de andre, for at være på forkant og sikre at vi ikke lavede fejl, hvilket nærmest umuliggøre nærvær og kreativitet.
 
Så husk dig selv på, at det er helt naturligt, hvis du lige nu mærker at hele dit system kører i overdrive
og det føles umuligt at være med krisen og alle forandringerne.

 

Men husk også, at det er muligt at forandre din tilstand og hele din måde at være i verden på – indefra.
Det er netop præcis det der er brug for LIGE NU.


Derfor har jeg sat et program sammen til dig, så du netop rustet til at kunne være i alle de forandringer, vi oplever nu
og som også kommer til at vare noget tid, inden det hele finder nye normaler.



Programmet starter allerede nu på mandag d. 30. marts og kører indtil d. onsdag d. 8. april.
 

Hvad kan du forvente ved at være med i programmet?

På disse 10 dage får du metoder og værktøjer, som skaber ro og overblik for dig,
og samtidig ruster dig til at træde ind i forandringerne med langt større tillid og komme styrket ud på den anden side af krisen.


Ved at være med i dette program, får du skrællet alle de lag og begrænsninger af, som har stresset og drænet dig
– både inden krisen startede - og som i den grad tyngder dig nu.


På den måde kommer dine særligt powerfulde evner som empati, overblik, ansvarsfølelse og handlekraft også langt bedre i spil for alle parter,
fordi du på programmet bl.a. lærer vigtigheden af, at passe på dig selv.


Dette gør, at du kan være med til at bygge langt mere hensigtsmæssige og bæredygtige mønstre, vaner, leveregler og arbejdsmåder op,
for både dig selv og dine kære, samt på din arbejdsplads.


Der findes ingen quickfixes og det er vigtigt, at du efter programmet er slut, stadig arbejder videre med det du har lært og indset, for at få fuldt udbytte af det.
 


 


 

Selve programmet


Det starter på mandag d. 30. marts og foregår i en lukket Facebook-gruppe.


Områderne vi kommer til at arbejde med er:
  • At give slip på svigt og mistillid og i stedet opbygger tillid og ro.
  • At stoppe med at overhøre dine behov og grænser, så du begynder at passe bedre på dig selv.
  • At bryde overbevisningen om, at du ikke er værdig til hjælp og derved bliver i stand til at række ud.
  • At slippe kontrollen og frygten for at lave fejl, så du bliver mere nærværende og åbner op for intuitionen og kreativiteten.

 
Jeg går på en live-video hver dag fra mandag d. 30. marts til fredag d. 3. april,
samt mandag til onsdag ugen efter, d. 6. til d. 8. april – alle dage kl. 9.

I disse live-trainings giver jeg dig viden, inspiration og konkrete skridt til de ovenstående områder,
samt svarer på alle dine spørgsmål.

Hvis du ikke kan være med live, så ligger videoerne i gruppen og du kan se dem,
når det passer dig og selvfølgelig også altid efterfølgende stille spørgsmål til dem.  

I weekenden holder jeg fri og samler op på evt. spørgsmål mandag d. 6. april.
Du og de andre er velkommen til at sparre sammen hen over weekenden, hvis I har brug for det.
 
Alle videoer og andet materiale, som I får undervejs i programmet, bliver også lagt til dig i Easyme,
så du fremover har adgang til det på ubestemt tid. På den måde kan du altid vende tilbage til det og arbejde videre med det.
 
 

Din investering

 
Dette program er helt ekstraordinært sat op grundet Covid19-krisen og prisen er sat til meget lavt i forhold til hvor meget indhold du modtager,
for netop at give en ekstra hjælpende hånd i denne særlige periode.


Programmet koster 999 kr. (normalpris ville være 5.000 kr)
og kan betales i 3 eller 6 rater á 349 kr eller 180 kr., hvis der er behov for dette.


Første rate bliver betalt når du melder dig til og de efterfølgende med 30 dages mellemrum


 

 


 

Hvorfor er jeg den rette til at tilbyde dig dette program
 

Jeg er selv vokset op med en mor, der drak og har siden jeg gik ned med en depression for tyve år siden,
igen og igen rejst mig fra kriser og kaos og hver gang kommet klogere, friere og stærkere ud på den anden side.

Jeg har siden 2013 professionelt hjulpet 100-vis af andre voksne børn af alkoholikere med at bryde fri af de destruktive mønstre
igennem mine foredrag, 1:1 sessioner, workshops, meditationer, mentorforløb og online portal.

Jeg har knækket koden til hvordan det er man skaber effektive, holdbare og selvkærlige mønsterbrud,
hvilket netop er de skridt du får i dette program.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at transformere stressen, så du på alle måder kommer styrket ud af denne krise.



 

Skriv endelig til mig på camilla@dinrettevej.dk, hvis du har nogle spørgsmål til programmet
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 24 91 72 83, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
Uniqnition Road
2610 Rødovre
Telefon: 24 91 72 83
E-mail: camilla@dinrettevej.dk
CVR: 34814597
     
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Camilla Schou | 2610 Rødovre | Tlf.: 24 91 72 83