24 91 72 83

Kvinde - 33 år

Hej. Jeg er en kvinde på 33 år.

Da jeg var barn, lod min mor mig fra jeg var 2.5 år ca. til 12 år, blive seksuelt misbrugt af forskellige mænd.

Det var mellem 2 til 6 mænd per måned. Bare for at hun kunne få råd til alt hvad hun gerne vil have (druk, smøger, mere druk og ting).

Da jeg var 5 år, fik jeg en lillebror, som jeg selv blev mor for. Jeg passede og plejede ham. Jeg fik ham til vuggestue, børnehave, samt til skole da han voksede op.

Han var nr. 1. Jeg fik rester. Jeg fik kun mad 1 gang om dagen, til jeg blev 14 år.

Jeg gik i ødelagt tøj. Jeg fik også min lillebrors tøj som han ikke vil have eller voksede ud af.

Jeg blev født 8 uger for tidligt og lå døden nær, men jeg kæmpede mig vej frem.
Min mor glemte at give mig mad og drikke de første 3 år af mit liv. Jeg kom ind og ud af sygehuset de første 3 år af mit liv.

 
Da jeg blev 7 år, kom jeg i plejefamilie sammen med min lillebror.

Vi blev begge misbrugt, men der var kun rettergang på min lillebrors sag. Da jeg blev 14 år, kom vi begge på børnehjem sammen. Han ville hjem til mor og jeg ville væk.

Jeg blev misbrugt af 3 voksne, der arbejdede der. 2 mænd og 1 kvinde.

Som 17-årig fik jeg min egen lejlighed og har ikke rigtig snakket med min lillebror siden. Men i alle de år jeg har boet i plejefamilie, børnehjem og hos min mor, blev jeg seksuelt misbrugt. Og senere havde jeg en kæreste i 7 år, som også misbrugte mig. I alle 7 år.

Jeg stoler ikke på mænd mere.
 
Jeg fik en ny kæreste, som jeg senere blev gift med og fik en søn med - og blev skilt fra.

Men stadigvæk den dag i dag, selvom vi ikke længere er sammen, så hjælper han mig dagligt.

Så han er den første rigtige mand jeg nogen siden har kunne lægge mit hjerte over til.

Foruden min søn. Som altid har en plads i mit hjerte.



Min mor døde for nyligt og jeg føler fred. Men først nu.


Jeg kigger mig stadigvæk over skulderne når jeg går eller kører nogen steder.

Jeg er så bange for jeg vil blive overfaldet eller blive taget væk. Grunden til min frygt for overfald er fordi da jeg var 20 år, blev jeg taget ind i en gyde i København og misbrugt. Folk gik forbi, men gjorde intet. Selvom jeg råbte på hjælp.

I dag lever jeg med PTSD, OCD, panik angst, Borderline og forfølgelsesvanvid.

Jeg kæmper hver dag med ikke give mig selv skylden, for alt det der er sket. Men kan ikke rigtig få det sagt så det virker.

Jeg ringer ofte til Sind eller selvmordslinjen bare for ikke at gøre noget dumt. For vil gerne være der for mit barn.

Derfor er jeg super glad for at have en ex-mand, der hjælper mig frem i livet så vores barn ikke mærker, hvordan alt er inden i mig og som skriger efter hjælp.

Forresten får jeg intet af hjælp udover det. Eller det gjorde jeg og fik så en behandler, der lagde an på mig med seksuelt sprog.

Jeg spurgte efter en ny behandler, men fik ingen så måtte stoppe efter 8 mdr. Da jeg så blev henvist fra lægen igen til en anden behandler, fik jeg af vide jeg var færdigbehandlet, så nu kæmper jeg en krig for at få en ny behandler.

Indtil videre er der gået 1.5 år for at få en ny. Lige på kanten af 2.
 
Jeg håber virkelig ingen har haft den baggrund, jeg går rundt med.

Men jeg tænker på jer alle sammen.

Når jeg læser jeres andres historier, føler jeg mig ikke helt alene i verden.

Tak for at dele jeres historier – jeg er ked af jeres hårde baggrunde.

Anonnym kvinde, 33 år
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 24 91 72 83, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
Uniqnition Road
2610 Rødovre
Telefon: 24 91 72 83
E-mail: camilla@dinrettevej.dk
CVR: 34814597
     
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Camilla Schou | 2610 Rødovre | Tlf.: 24 91 72 83