24 91 72 83


 

 

5 mdr’s intenst mentorforløb, hvor du lærer at bryde dine destruktive mønstre,
og opbygge stærke, tillidsfulde relationer til dig selv og dine nærmeste.



 
Kan du genkende:
 
  • At du bag den smilende og overskudsagtige facade, føler dig mast og udkørt? Og at det føles smertefuldt ensomt, at ingen i virkeligheden ved, hvordan du har det indeni?
  • At du altid kører med 500 km/timen for at kunne sørge for alting, og det føles fuldstændig umuligt at stoppe op, også selvom folk omkring dig forsøger at få dig til at tage pauser og bede om hjælp.
  • Den dårlige samvittighed, når du igen har stresset rundt og skældt ud på børnene eller partneren, fordi du godt ved, at det slet ikke handler om dem, men om at du har så svært ved at sætte grænser og italesætte dine behov?
  • Forvirringen over, hvorfor de destruktive mønstre bliver ved med at spænde ben for dig, fordi du faktisk allerede har prøvet en masse forskellige ting, men som bare ikke rigtig har hjulpet?
  • At din handlekraft og ansvarsfølelse har kammet over og konstant driver dig til at gøre mere, fordi din opfattelse af at have værdi, er hængt op på dine ydre præstationer og succeser?


Det er ikke mærkeligt, hvis du har det sådan.

For når du voksede op med forældre, der drak, sætter det heftige, destruktive spor i dig, som giver en masse knas i dit voksne liv.

For du har ikke lært at passe ordentlig på dig selv, sige fra og sætte grænser. Du har tværtimod lært konstant at være der for de andre, tage ansvar for alt omkring dig og hele tiden overhøre dine egne behov.

Og du har i særlig høj grad lært at gemme alle de ubehagelige følelser væk og blot sætte en maske op, som viser at ’alt er godt’.
 
 

 

Det er SÅ vanvittigt frustrerende og nedbrydende, når du ikke kan få vendt kaosset, stressen og dramaerne.

Det HIVER energien ud af dig og belaster kærligheden i dine relationer, fordi det hele tiden føles som om, der er så meget modstand og kamp.


Det er ikke sådan, dit liv skal leves.


Du skal ikke kæmpe, knokle, præstere, gemme væk og lade som om.
 
Det er ikke meningen, at du skal føle, at du ikke er god nok, som den du er.
Og det er slet ikke meningen, at du ikke kan mærke dig selv og dine behov, og derfor lever dit liv på andres præmisser. 
 
Det fortjener hverken du eller dine nærmeste.
 
 
 
Du har garanteret allerede haft succes med flere ændringer.
Men de sidste genstridige mønstre hænger fast, og du forstår ikke hvorfor
– måske du endda bebrejder dig selv for ikke at kunne finde ud af det?


Det er du bestemt ikke alene om.
De allerfleste mennesker overser nemlig de helt fundamentale skridt i et effektivt mønsterbrud.  

 
Og det er præcis derfor, at jeg har skabt dette mentorforløb Fra Kamp til Kærlighed - INTENSIVE.

 
Her får du alle skridtene og værktøjerne fra min gennemtestede og effektive mønsterbryder-metode,
til at bryde og opløse de destruktive mønstre, sådan at du kan finde hjem i dig selv og skabe det liv, du længes efter.


 

 

 
 

SELVE FORLØBET



Vi starter ud med et live-møde på Frederiksberg onsdag d. 2. juni kl. 18-21.


Derefter mødes vi online to gange om måneden:

Hveranden uge i vores lukkede Facebook-gruppe, hvor jeg laver en live-video á ca. 1 time
med månedens tema(er) fyldt med viden og øvelser.

Hver anden uge på et zoom-kald, hvor du stiller spørgsmål og får min sparring

(de konkrete datoer er listet længere nede under 'praktisk info').




Du har selvfølgelig også igennem hele forløbet mulighed for at stille spørgsmål i Facebook-gruppen,
så du hele tiden får min hjælp til at komme videre.


Vi slutter forløbet af med endnu et live-møde på Frederiksberg onsdag d. 3. november kl. 18-21.


OG SOM EKSTRA BONUS kommer der også en workshop i august eller september med Karina Nus Pedersen,
som vil lære dig, hvordan du bruger dit åndedræt aktivt til at nedregulere stress.



Videoer og andet undervisningsmateriale vil yderligere blive lagt i dit private onlinespace

på platformen Easyme, og du har adgang til det, også efter forløbet er slut


 
De emner vi bl.a. kommer til at arbejde med igennem de 5 måneder er:
  • Slip skyld, skam, mistillid og følelsen af, ikke at være god nok.
  • Hvem eller hvad sætter GPS’en hos dig
  • Sæt respektfulde grænser uden at blive en egoist.
  • Find balancen i kontrol og ansvar
  • Lær at bede om hjælp uden at føle dig uduelig
  • Lær at meste selvomsorg uden dårlig samvittighed
  • Kast dig ud i sjov og nærvær med dine børn og partner
 

Jeg vil være aktiv i gruppen i hverdagene mellem kl. 9 og 15
og hele tiden holde mig orienteret om, hvordan du har det, og hvad du har brug for.


Hele forløbet er bygget op om min gennemtestede og effektive Mønsterbryder-metode,
hvor du får alle de nødvendige skridt til at bryde med overbevisninger og mønstre, som stopper dig.


Jeg kan ikke love dig, at det bliver nemt.
Det er aldrig nemt at bryde med destruktive mønstre, der har fulgt os i mange år.
Men jeg kan love dig, at jeg vil være der for dig, holde lyset og energien, så du kommer igennem.

Jeg lover dig, at jeg støtter dig og at du ikke bliver ladt alene.


Du vil hele vejen være i trygge hænder, når du melder dig til mit forløb.

Det er én af mine helt særlige gaver
– jeg er i stand til at se lyset, selv når det er mørkt, og jeg er i stand til at holde energien, selv når den er tung.
 
 

 

HVILKEN EFFEKT KAN DU FORVENTE
 

Du lærer, hvordan du

  • Slipper facaden, så du kan være dig selv, med alt hvad det indebærer.
  • Slipper martyrrollen, så du kan begynde at bede om hjælp, uden at føle dig svag
  • Slipper overkontrollen, så du kan være mere tilstede og spontan og nyde lige nu og her
  • Slipper overansvaret, så du kan skabe plads til dig og det, som gør dig allermest godt.
  • Slipper de indestængte følelser, så du kan begynde at mærke dig selv og dine behov.
  • Slipper knoklerierne, så du kan læne dig ind i fred, smil og følelsen af at være god nok.


 
På den måde bliver du samtidig den allerbedste rollemodel for dine børn
– for de gør jo sjovt nok mest, som du gør, og ikke som du siger <3



 
Du vil både undervejs og også efter forløbet opleve, at dit liv og hverdag bliver langt enklere
og fyldt med mere nærvær, kærlighed og latter sammen med dine børn og din familie.


Du vil ikke i samme grad være styret af, hvad andre synes er rigtigt og forkert,
og du vil blive langt bedre til at rumme dig selv og dine nærmeste.


Du vil stå langt stærkere, kærligere og mere autentisk i dig selv,
så du kan skabe et mere harmonisk familieliv – også når livet indimellem kaster med lort.


Du vil fortsat være i stand til at skabe ønskede forandringer.
For det er de samme mønsterbryder-skridt, lige meget hvilken udfordring eller hvilken overbevisning,
du fremover også ønsker at bryde. Du skal blot lære at spotte dine stopklodser
og vide, hvordan du fjerner dem, og det er præcis dét, jeg lærer dig på forløbet.
 



 


 

FORLØBET ER KUN FOR DIG, SOM:

 
  • reelt ønsker at ændre det destruktive

  • er klar til at gøre arbejdet med at tage ansvar for dig selv

  • er noget dertil, hvor du ikke længere vil blive i samme spor som før

  • mærker at din tid nu er kommet til et stort skifte

    er åben for at lade dig guide af mig og min erfaring

  •  

  •  


Derudover forventer jeg, at du har et ønske om det bedste for de andre, ligesom du har det for dig selv
og vi helt fra starten er på samme spor med at være en respektfuld og kærlig gruppe,
som hjælper hinanden.


Samtidig kan du forvente af mig, at jeg fra start til slut er dedikeret i min opgave med at guide og hjælpe dig,
og bliver ved din side, så jeg på bedste vis er der for dig.
 

På den måde skaber vi sammen et helt nyt fundament og afsæt
for trivsel og glæde for dig og de andre 



 


 

DET SIGER TIDLIGERE KURSISTER

 

Marie:
Jeg var lidt rådvild ift. hvor jeg kunne få den hjælp jeg havde brug for.
Jeg vidste, at det ikke var en psykolog,men alligevel havde jeg brug for en tillidsfuld relation,
hvor jeg kunne dele og blive set og hørt og samtidig få nogle værktøjer, der kunne hjælpe mig videre f
ra nogle svære og uhensigtsmæssige mønstre.

Alt dette og mere til har Camilla på kærligste vis hjulpet og guidet mig videre i.
På en varm, anerkendende og omsorgsfuld måde.

Udover dette har Camilla vist mig, hvor stærkt det er, at få hjælp i en gruppe.
Dette havde jeg nogen mistillid overfor, men det har virket på et langt større plan end hvis jeg var gået vejen individuelt!
Det er jeg meget taknemmelig for og det tager jeg med mig videre i andre sociale sammenhænge.

Camillas evner har hjulpet mig til at stå stærkere i mig selv og dette har været en kæmpe gevinst på alle områder i mit liv.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale Camilla og hendes mentorforløb.
 


Sara:
Jeg har fået mange gode og brugbare værktøjer til at arbejde med mine svære sider.
Der har også vist sig at være nogle ting, jeg har skulle arbejde med, som jeg slet ikke forventede fra starten af.

Camilla har en stor viden og erfaring om mistrivsel i barndommen og holder hele tiden én i hånden. 

 


Charlotte:
Jeg er stadig i en proces på Camillas forløb. Det er og har været en kæmpe hjælp.

Hun har fået sat så mange ord på så mange af mine følelser og tanker. Det har gjort en forskel for min ensomhed.
Men også fået nogle virkelig tunge og svære ting, til at falde på plads i mit liv.

Camilla er vanvittig dygtig, kærlig, omsorgsfuld og så sød og nærværende.
Det er intet pres, ingen forventninger eller på nogen måde grad af, at forløbet er uoverskueligt,
når man som sårbar kan være presset i forvejen. Det hele foregår i et tempo, hvor alle kan være med.

Jeg giver min dybeste respekt og anbefaling til Camilla <3

 


Christina:
Camilla har en kærlig tilgang - hun er medfølende, når jeg skal arbejde med noget, som er svært og sårbart.
Hun er med mig i processen og tror på, at jeg selv har ressourcerne til, at finde løsningerne.


Hun skubber og udfordrer mig til at gå efter det, som jeg drømmer om.
Og som hjælper mig med, at se andre perspektiver og muligheder, end dem jeg selv kan se.
Som stiller spørgsmål, der åbner op og minder mig om at det er mit ansvar, at designe det liv, jeg ønsker.

Hun bruger sig selv med eksempler på en rar, humoristisk, ærlig, indfølende og dokumenteret måde!
Det virker for mig, fordi hun bruger sit unikke syn på “energy & emotions”,
samt kroppen til at genopbygge kærlighed, lige der hvor det giver mening på det givne tidspunkt i éns proces
❤️

 



Vicki:
Helt kort fortalt, så har forløbet hos Camilla ændret mit liv i en positiv retning og starten på min nye livsretning;
At leve et liv, hvor jeg er ”den ægte mig”. Leve et liv, som er meningsfyldt for mig. 
Hvis jeg ikke havde haft Camilla og de andre, ville jeg aldrig have turde at tage det første skridt på denne rejse.

Camilla har et så fantastisk roligt og rummende sind og tilgang til mennesker.
Hun er ærlig og ægte. Og det at hun selv tør stå frem og være sårbar.
At hun turde dele, at hun også oplever livets bump på vejen.

Min følelse af taknemmelighed over alt det, som forløbet har givet mig med i min rygsæk,
er så stor, at jeg ikke kan finde ord. Tak Camilla.




Anne Werngren:
Det som virkelig kendetegner Camilla er,
at hun har mod til at være helt ærlig og nærværende med alt det svære.
Hun har en rolig, kærlig og optimistisk enegi, som smitter - selv gennem skrift og skærm.

Efter at have fulgt et forløb hos Camilla, tør jeg være meget mere mig, også i relationen til andre.
Jeg har fået mere mod til at være ærlig overfor mig selv og søge nogle af de veje, som er ment for mig.
Således afslutter jeg mit forløb hos Camilla med fornyet tro på min egen stemme
og alle de spændende eventyr, som venter. 


 

Mie Isabell Mohamad:
Ved at melde mig til et forløb hos Camilla, var jeg klar til at ændre på mit liv.
Det var nødvendigt. Men man åbner sig ikke for hvem som helst. Jeg gør ihvertfald ikke.
Camilla udgør den største støtte, jeg nogensinde har fået.

Hun har været der selv, prøvet det på egen krop og forstår lige præcis alle dilemmaer man har.
Så med stor empati, ro, opmuntring og forståelse, har hun været kvinden,
der har holdt mig i hånden og ført mig igennem mørket.
Forsikret mig om, at der var lys forude, selvom jeg ikke kunne se det.

Tak for hjælpen Camilla. Tak for at holde mit lys og give mig det tilbage i små dele.
Du har lært mig at slippe facaden, være sårbar og stole på min sandhed. 




Birgitte:
Camilla er for mig, den "mor" jeg aldrig har haft, der sætter ord på følelser og tanker
og giver "lov til" at føle al den sorg og tristhed der er, og at det er helt okay, at have det, som man nu har. 
Camilla sætter ord på det hele og kommer rundt om så meget, så jeg er mega overrasket over,
hvor meget indsigt hun har i dette indre kaos.
Hun vikler det ud som perler på en snor, og man får bare aha-oplevelser og tingene falder på plads.

Camilla er det bedste valg, hvis man vil ud af barndommens kvaler og blive mere sig selv.
Camilla er GULD værd.




Christina:
Camilla har hjulpet mig meget med at få en bedre forståelse for mig selv,
for min krop og de helt ubevidste reaktioner, der uundgåeligt kommer frem.
Det har gjort en kæmpe forskel for mig at vide, hvad der sker og hvorfor.
Det skylder jeg hende en kæmpe tak for. 




Tine:
Jeg har i mange år tænkt, at min barndom var overstået.
Camilla har dog hjulpet mig til at indse, at det ikke er helt så nemt.
Og jeg har fået øjnene op for og forståelse for, mange af mine adfærdsmønstre.
Det har hjulpet mig til at kunne ændre dem.

Camilla har en utrolig evne til altid at ramme spot on og nærmest berøre et emne,
inden jeg selv er opmærksom på, at der er upcoming problemer.
Samtidig har jeg helt uventet, fået større tolerance overfor mine forældre, så jeg bedre kan rumme dem, her i mit voksne liv. 


 


 

 


 


 

DET PRAKTISKE

 
Forløbet løber fra d. 2. juni til d. 3. november.
 

De konkrete datoer er:

D. 2. juni – livemøde på Frederiksberg kl. 18-21
 
Facebook-live kl. 10-11:              Zoom-kald kl. 19-21
D. 16. juni                                        D. 30. juni    
 D. 14. juli                                         D. 28. juli      
    D. 11. aug                                        D. 25. aug        
D. 8. sept                                         D. 22. sept   
D. 6. okt                                           D. 20. okt

D. 3. nov – livemøde på Frederiksberg kl. 18-21
 
 

***************
 



Din investering er 20.000 kr.  

 
 

Hvis du tilmelder dig senest d. 23. maj,
får du samtidig 2 1:1 sessioner med mig,
som du kan bruge i løbet af forløbet



Det er muligt at betale i 3 rater á 6.700 kr., 6 rater á 3.400 kr. eller 9 rater á 2.300 kr.  

Første rate betales den dag du tilmelder dig.
Derefter betales de næste rater en måned efter sidste betalte rate.
 



For at jeg kan give hver af jer grundig hjælp og supervision undervejs,
er der plads til max 10 personer på forløbet.


 

 


 

 

 


 


 


 

HVAD SÅ, HVIS FORLØB I GRUPPER BARE IKKE LIGE MIG?


Det kan føles grænseoverskridende at skulle deltage i en gruppe, når det handler om personlige og sårbare emner.
Men det er præcis i en gruppe, at du kan sænke skuldrene og slippe følelsen af ensomhed
og overbevisningen om, at være den eneste, der ikke kan finde ud af det.

For jeg lover dig, du er IKKE alene om de ting du går og kæmper med.
Jeg har selv været der utallige gange og møder også hver uge kvinder, med disse problemstillinger.


  • Det er SÅ forløsende at kunne snakke med andre, som forstår dig og som ved præcis, hvordan du har det.

  • Det er SÅ opløftende, når du ikke behøver forklare så meget og ikke bliver mødt med velmenende (men virkelig irriterende) råd, som i den grad viser, at den anden overhovedet ikke forstår dig.

  • Det er SÅ befriende, når du finder ud af, at bag de andres ellers så tjekkede facader, er der også sårbarhed, ensomhed, kaos og manglende selvværd.



Jeg lover dig, at i denne gruppe, bliver der ingen løftede pegefingre, ingen rynken på næsen
eller undren over, hvorfor du er der, hvor du er. Der bliver ikke kigget skævt til dig, når du fortæller om det allermest svære,
og du bliver ikke hånet, hvis du får brug for at græde.


Jeg har en særlig evne til at skabe et trygt og kærligt rum, hvor du kan være med præcis alt det som fylder,
og hvor de andre kan gøre det samme. Og selvom der vil være ca. 10 kvinder på forløbet, ser og rummer jeg DIG og sørger for at gribe dig, hvis du falder.



Jeg er sikker på, at du samtidig vil opleve en ubeskrivelig støtte og hjælp fra de andre deltagere.
Det giver en helt særlig stemning, når flere følges ad og kan heppe, både når det går godt, og når det er tungt.



 



DERFOR ER JEG DEN RETTE TIL AT UNDERVISE DIG



Jeg er selv vokset op i mistrivsel med en mor, som drak og har siden starten af tyverne været på en vild og transformerende rejse,
fra depression til idag at leve et liv i dyb fred og personlig frihed.



Siden 2013 har jeg haft selvstændigt virke, hvor jeg via foredrag, gruppeforløb og 1:1 sessioner
har hjulpet og inspireret 1000-vis af mennesker til ENDELIG at smide den tunge bagage.



Alt for mange gange har jeg haft mennesker siddende hos mig i smertefuld frustration over, at ingen hjælp indtil videre har rykket dem rigtigt og effektiv.

Og først da de blev bekendt med min viden og erfaring, begyndte det hele at give mening.


Derfor opfatter jeg det som et vigtigt kald, at jeg underviser og hjælper mennesker ud af stress, indre konflikter og drama,
da det smerter mit hjerte, at så mange mennesker lider.

Jeg kommer derfor til at gøre mit allerbedste for at holde lyset for dig og sammen med dig,
så du kan overvinde de indre og ydre dæmoner og fremkalde den ægte version af dig selv,
som gør dig i stand til at gå fra KAMP TIL KÆRLIGHED.

 

Skriv til mig på camilla@dinrettevej.dk, hvis du ønsker en kort, gratis afklarende samtale,
så vi finder ud af, om du er et match til dette forløb og om jeg er et match, som din mentor.


 
 

Skriv endelig til mig på camilla@dinrettevej.dk, hvis du har nogle spørgsmål til
Mentorforløbet Fra Kamp til Kærlighed - INTENSIVE

Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 24 91 72 83, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
Uniqnition Road
2610 Rødovre
Telefon: 24 91 72 83
E-mail: camilla@dinrettevej.dk
CVR: 34814597
     
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Camilla Schou | 2610 Rødovre | Tlf.: 24 91 72 83