24 91 72 83

Udtalelser

Udtalelser om mine forløb (online og ‘live’ 1:1)

Jeg har været til en session hos Camilla, hvor vi først talte sammen og hun efterfølgende brugte EFT (emotionel freedom technique ). Det var første gang jeg prøvede det, og jeg må sige at det virker! På en forunderlig måde gik jeg fra at blive ked af det, når jeg tænkte på mit problem og min følelse, til at blive fyldt med en kraft, der ud over at give mig styrke indefra, også satte en linje mellem tre ting, der hver især fyldte meget, men som jeg troede stod hver for sig. Det føles mystisk og alligevel så logisk. Jeg glæder mig til at komme igen. Og tre dage efter, skrev Mette: ’Det har simpelthen virket så fantastisk, at jeg slet ikke forstår det. Er stadig i udfordringerne, men uden at have en vred eller afmagtsfølelse indeni. For første gang i laaang tid, var jeg ved at tude inden jeg skulle sove. Og ikke over andres ulykke, men over hvor godt jeg havde det og over virkeligt at synes, at jeg havde lov til at have det sådan.

Mette 42 år
Jeg havde en rigtig dejlig oplevelse med at få EFT behandling hos Camilla. Først havde vi en god samtale, hvor hun støttede mig til at finde ind til den følelse, der blokerede mig. Gennem denne samtale mærkede jeg tydeligt Camillas ro og nærvær, der gjorde at jeg kunne være ærlig og tale frit. Selve behandlingen på briksen var helt vidunderlig og jeg mærkede virkelig, hvordan jeg slap nogle gamle følelser og blokeringer. Camillas omsorg og nænsomhed var der hele tiden og jeg følte mig helt tryg til at kunne give slip i hendes nærvær.
Jeg kan til enhver tid anbefale Camillas EFT behandling til forløsning af følelser og gamle mønstre.

Tina Josephine Holst, Marte meo terapeut
Det var fantastisk at sidde over for et menneske, hvor jeg kunne mærke at blive hørt, set og forstået. Dejligt at blive spejlet af én, der forstår. Det gør det så meget nemmere at turde tro på det, som spejlet viser.

Betinna, Holbæk
Kære Camilla, du er generøs og empatisk når du videregiver din viden og erfaring til hvordan man kommer videre. Jeg har det egentlig selv fantastisk med mit liv, med mand, børn, job og fritidsinteresser. Der var bare nogle områder der manglede udvikling i. Tak til dig, fordi jeg nu er blevet bedre til at sige nej og tænke på hvad JEG har brug for. Jeg er så småt begyndt med de små skridt, men det er en stor udvikling for mig. Vi snakkes ved igen!

Carolina Kristensen
Det er en stor gave for mig, at du har åbnet mine øjne for, at man bliver præget på en helt særlig måde, når man er vokset om med en alkoholisk forælder. Det har hjulpet mig til, ikke at være så hård ved mig selv, og være mere forstående overfor mine egne problematikker. Jeg hakker nu ikke længere på mig selv, men kan tage mit indre barn op og tage vare på hende. Så Camilla, du har faktisk gjort det muligt, at stoppe mig selv i, at fortsætte med at behandle mig selv, som mine forældre gjorde engang.

Bettina, Holbæk

Udtalelser om mine foredrag

Din ærlighed var meget rammende. Du lod ikke som om at du havde den endegyldige sandhed, og gav plads til at tilhørerne kunne nikke genkendende til mange ting, men også havde personlige og individuelle forskelle.

Ditte, Frederikssund.
Du fortalte så åbent og ærligt at jeg selv fik en stærk følelse af at der skal meget mere fokus på emnet og at jeg selv kan formidle min historie videre til andre som de måske ville have stor glæde af. Du holdte et super godt foredrag.

Sabrina, Vanløse
Foredraget var super godt og meget lærerigt.

Michael, Vanløse
Det var særlig godt, da du snakkede om hvordan man finder sine egne grænser, hvilke roller der kan være i familien og tilgivelse.

Kristine, Vanløse
Du er modig! Jeg genkendte meget i mig selv.

Anonym, Vanløse
Rigtig godt at høre om den indestængte vrede, og at det kan være svært at sætte ord på sine følelser.

Martin, Taastrup
 Temaet om selvværd var rigtig godt, og også det om den indre vrede, som skal ud. Dit brev til din mor gav mig tårer i øjnene.

Sebastian, Rungsted.
Hvor skønt med et så personligt og autentisk foredrag!

Cindie, Ballerup
Du er en fængslende fortæller! Tiden fløj afsted og det var nemt at relatere til. Du havde mange gode pointer og det var rart med det positive perspektiv til sidst.

Anonym, Vanløse
Du er fantastisk god til at fortælle om din barndom – om alle de svigt du har været udsat for, uden at det bliver for ulykkeligt eller sørgeligt.

Birgit, Glostrup
Du er en virkelig god fortæller. Delen om ’mønstre’ var tankevækkende og jeg kunne pludselig nikke genkendende til mange af tingene. Rigtig god sammensætning af delene ’egen historie’, ’mønstre’ og ’redskaber’. Lav flere foredrag!

Nana, Tåstrup
Din historie fængede! Dine redskaber viser at der er håb for os alle.

Helle, Brøndby
Du er virkelig god til at fortælle og jeg var meget fænget af det du fortalte. Jeg kunne se mig selv i mange af tingene.

Maria, Rødovre
Snakken omkring kontrol og det med at leve sit liv eget liv i stedet for igennem andre. Tak fordi du deler din historie. Det er utrolig befriende at høre at andre går rundt omkring med de samme tanker og følelser.

Kristine, Albertslund

Folk, der kender mig, siger:

Jeg kender Camilla fra mine iværksætterkurser, hvor hun fra starten har skilt sig ud med at være usædvanlig seriøs og dedikeret til sin mission. Hun kombinerer forskningsverdens grundighed med hjertets brændende passion for at hjælpe andre med at frigøre sig fra fortiden. Camilla er så tillidsvækkende, så varm, så omsorgsfuld og så indsigtsfuld, at enhver trygt kan læne sig op af den visdom, hun har erhvervet sig ved at gå vejen selv. Jeg elsker også hendes fokus på brugervenlige online produkter, som kan indtages hjemmefra, så de kan passes ind i en travl hverdag. Mine varmeste anbefalinger.

Kirsten Stendevad – min businessmentor.
Forfatter, foredragsholder og mentor i det 21. Århundredes Lederskab
www.kirsteninternational.com
Camilla er ét af de mennesker, man med det samme har tillid til. Grundet hendes autencitet og empatiske væsen, føler man sig med det samme tryg. Hendes historie er på mange måder ikke unik – men hendes måde at takle den på er. Og begge elementer kommer dig til gode på din rejse.

Lasse – lillebror
Camilla har en unik indlevelsesevne, og er altid klar til at lægge et øre til, hvis jeg har noget på hjerte. Hver gang jeg har været sammen med Camilla ved jeg, at jeg bare er i bedre humør, har ny energi, og at alting bliver lidt lettere. Der er få mennesker i denne verden som har denne evne, men Camilla er én af dem. Siden Camilla mistede sin mor i 2005, har hun gennemgået en enorm udvikling. Det er som om, hun bliver stærkere, klogere og smukkere for hvert år. At følge hendes udvikling giver mig en styrke og tro på, at jeg også med tiden kan lægge fortiden bag mig, og vende den til en styrke. Det er i den grad lykkedes for Camilla, som i dag udstråler en fantastisk ro og harmoni. Samtidig har Camilla en vidunderlig evne til at se andre menneskers potentiale, styrker og værdier, og på den måde har hun nærmest været en mentor for mig de seneste år.     

Anne Merete, veninde igennem 18 år.
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 24 91 72 83, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
Schou International
2610 Rødovre
Telefon: 24 91 72 83
E-mail: camilla@dinrettevej.dk
CVR: 34814597
     
Camilla Schou | 2610 Rødovre | Tlf.: 24 91 72 83