I langt de fleste tilfælde har de mennesker, som bliver alkoholikere levet et ellers helt normalt liv.
Desværre er der dog så mange ting der overmander dem, som bl.a. gør at de på nogle områder mister kontrollen over deres liv.
Sådan var min mor.
Udover at være alkoholiker var hun også et kærligt og omsorgsfuldt menneske som altid var klar til at hjælpe og som altid troede på det gode i fremtiden. Hun sagde altid: “Solen skinner altid et sted” og jeg er sikker på, at hun mente det!
Hun havde gå-på-mod og var ikke bange for at kaste sig ud i nye projekter. Hun var en dedikeret mor, hustru, søster, datter, moster og ville også have været en fantastisk bedstemor, hvis hun havde nået at møde sine børnebørn. Ingen var hverken for små eller for store til min mor. Hun interesserede sig oprigtigt for folk og ønskede det bedste for alle.
Desværre glemte hun ofte at tage vare på sig selv. Hun ofrede det meste af sin energi på alle andre og visnede langsomt i takt med, at hendes energi blev brugt op. Hun undte ikke sig selv ro, da hun først mistede sin elskede far og efterfølgende sit firma, som hun havde kæmpet hårdt for.
Hun fandt lindring i alkoholen. Den fik hende til at glemme, og til at lukke ned for smerten.
Jeg har været vred – meget vred – på min mor over de konsekvenser, som hendes alkoholmisbrug medførte. Men i dag ved jeg, at hun altid gjorde det bedste hun formåede, med de ressourcer hun havde. Hun ønskede aldrig at gøre nogen ondt, og da hun kort inden sin død erkendte hvor meget smerte hendes valg havde bragt for hendes nærmeste, var det nærmest ubærligt for hende.
Men hun lærte mig en dyrebar lektie:
”Jeg har altid ansvaret for at passe så godt på mig selv som muligt
– jeg er nemlig den eneste, der virkelig ved hvordan”.
|
|
|
|
|
|
|